Mobil

42430012

Email

mail@meditationsro.dk

Åbningstider

Fredag - Søndag kl. 10 - 15

Hvordan udstrækning og afspænding kan hjælp mod et mere mindfuldt og stressfrit liv.

Bindevævet

I hele vores krop ligger bindevævet. Bindevævet ligger som et fint net omkring vores knogler, muskler, indre organer og nerver.
Bindevævet bliver med årene mere stift og dermed mindre bevægeligt og elastisk. Det bliver mindre bevægeligt og elastisk, hvis vi ikke bevæger os så meget og på denne måde får arbejdet med bindevævet. Vi har selv en helt fantastisk mulighed for at arbejde med bindevævet ved at lave forskellige udstrækningsøvelser. Især yoga er godt til dette.
Når vi bevæger og strækker bindevævet, så kommer der ekstra ilt, væske og næringsstoffer til bindevævet.

Yoga giver ro og glæde
Yoga arbejder med bindevævet og bringer os afspænding og ro.

Bindevæv og smerte

I bindevævet findes også en masse følsomme nerveender. Bindevævet har også forbindelse med hjernen. Hvis bindevævet er blevet stift og mindre bevægeligt, fordi man ikke rigtig har bevæget sig gennem lang tid, så kommer det til at mangle væske og næring. Derfor trækker det sig sammen og bliver mindre bevægeligt. Dermed fungerer det ikke helt som det skal i forhold til at kunne beskytte muskler, holde ledbånd fleksible og sener stærke. Dette kan føre til muskelsmerter, problemer med bl.a. ryg, lænd, nakke, skuldre m.m. Og generelt kan det give os en dårlig holdning.
Det er faktisk sådan, at hvis vi slet ikke bevæger os og strækker os, så kan bindevævet – over flere år – næsten helt stivne og dermed holde os fast i en dårlig holdning – Som et stift net, der ligger rundt i hele vores krop. Specielt meget stillesiddende arbejde over flere år, kan være rigtig dårligt i forhold til at skabe sig et stift bindevævsnet inde i kroppen.

Bindevæv og yin yoga

Øvelser, hvor vi holder strækket længe og hvor vi får kroppen til at falde helt til ro i stillingen, virker særdeles godt, hvis vi ønsker at gøre vores bindevæv mere elastisk og bedre fungerende. Sådanne øvelser strækker bindevævet en del mere end bare almindelige udstrækningsøvelser og yoga øvelser, hvor vi kun holder stillingerne i kortere tid. Det er denne langsommere metode, man arbejder med kroppen på, når man laver yin yoga. Her holder man stillingen i mindst 3-5 minutter.
Derudover arbejder man med selve tyngdekraften, hvor man ligger i forskellige stillinger på gulvet, helt afslappet, så kroppen kan spænde helt af. Og lader tyngdekraften arbejde for sig.
Også boldmassage er godt for bindevævet. Her kan du strække og smidiggøre vævet og dermed hjælpe til at det elastiske væv kan glide lettere.

Husk kroppen, når du ønsker ro og velvære

Derfor er det særdeles vigtigt, at vi arbejder med vores krop og er opmærksomme på hvor stor betydning vores bindevæv har for vores generelle velbefindende.
At arbejde med kroppen og bindevævet kan således både hjælpe dig mod mindre smerte og bedre holdning.
Det kan hjælpe dig til, at du får mere kontakt og føling med kroppen – og på denne måde kommer til at kunne mærke kroppen mere.
De langsomme rolige bevægelser, som man bruger i både almindelig yoga og især yin yoga, er også særdeles effektive til at bringe din krop i ro. Det sker helt automatisk, når du sætter din krop i ro et sted, på din yogamåtte, bliver på dette sted i længere tid – og her udfører langsomme bevægelser.
Det hjælper dig til, at du får mulighed for at komme mere ned i kroppen – og væk fra tankerne i hovedet. Langsomt arbejde med kroppen kan være din indgang til ro. Og dermed mindre stress.