Mobil

42430012

Email

mail@meditationsro.dk

Åbningstider

Fredag - Søndag kl. 10 - 15

Hvilken effekt har meditation på vores hjerne?

Selv om vi har kendt til meditation i meget lang tid, så har forskere først for nylig opdaget meditationens effekt på os mennesker. Nogle undersøgelser har bl.a. vist, at meditation kan forandre strukturen i hjernen. Nogle undersøgelser viser, at meditation kan ændre hjernen funktioner. Meditation har målbar effekt på flere vigtige dele af hjernen, som fx:

Gråt stof / grå substans: Gråt stof er involveret i muskelkontrol og sanseopfattelse. Det inkluderer rigtig mange områder, så som følelser, hukommelse, tale, syn, hørelse og beslutningskompetence.

Præfrontal Cortex/ Pandelappen: Pandelapperne modtager beskeder fra resten af hjernen og fungerer på den måde som et koordinationscenter og har stor betydning for vores evne til at være i stand til at planlægge og også at kunne vise empati. Dette område er også ansvarlig for vores beslutningskompetence.

Amygdala: Amygdala hjælper os til at kunne kontrollere vores følelsesmæssige respons. Den er også ansvarlig for følelser så som stress, frygt og angst.

Hippocampus: Hippocampus er ansvarlig for hukommelse, regulering af følelser og indlæring.

Meditations effekt på hjernen.
Meditation hjælper til bedre hukommelse og indlæring samt lettere regulering af dine følelser.

Nogle af de måder, hvorpå meditation kan ændre disse dele er hjerne er bl.a. forandringer i hjernens struktur.

Meditation ændrer den måde, hvorpå din hjerne responderer på forstyrrelser. Hvis du i længere tid arbejder med fokus via meditation og her forsøger at holde fokus på nutiden og prøver at være så nærværende som muligt, så vil man også kunne se, at hjernens struktur forandres.

Det er også set i flere undersøgelser, at deltagelse i et 8 ugers MBSR kursus – (Mindfulness Baseret Stress Reduktion), havde effekt på hjernen. Man så bl.a. at den grå substans i hjernen blev forøget i Hippocampus.  

Undersøgelserne fandt også, at der sker en for mindskning af Amygdala. Når man spurgte deltagerne i undersøgelsen om hvordan de følte sig, så viste dette, at de fleste klart følte sig mindre stressede.

Så vi kan her se, at disse undersøgelser – både viser helt konkrete forandringer i hjerne – og at deltageren også selv fortæller om en klar følelse af mindre stress.

Så det er bare med at komme i gang med meditation og få nytte af alle de gode virkninger 🙂